Mette Ørum

Iyengar Yoga lærer Mette Ørum

Jeg har gennemført over to år hvor det var FULDTIDS meditation, filosofi og yoga i USA hos Guru Mayi Chidvilasananda.
Derudover har jeg taget en 4 års fuldtids uddannelse I Iyengar Yoga i Paris hos Corinne og Faeq Biria, hvor jeg minimum 3 måneder af året rejste Europa tyndt og demonstrerede yoga Asanas og Pranayama praksis.
De første 400 timer yoga i mit liv startede jeg som 19 årig- snart 26 år siden :-)

I mine teenageår blev jeg introduceret til yogaens visdom gennem Guru Mayi Chidvilasananda i USA. I nogle år boede jeg i hendes Ashram i Santa Monica, Los Angeles og i Oakland, San Francisco. Samt rejste rundt i hele USA med Guru Mayi, hvor jeg blev undervist dagligt i de spirituelle indiske chants (hymner), meditation samt de gamle tekster fra bl.a. Guru Gita, Vedaerne og yoga sutras m.m.

I 1998 blev jeg certificeret Iyengar Yoga lærer efter at have studeret på Iyengar yoga skolen i Paris gennem 4 år.

I oktober 2010 bestod jeg Junior Intermediate III assessment. (-:

I 1999, 2003 og 2005 samt 2006 besøgte jeg Puna, Indien, hvor B.K.S. Iyengar og hans to børn Geeta og Prasanth Iyengar bor og underviser.
Her modtog jeg dagligt undervisning samt assisterede i Geeta Iyengars medical klasser.
Jeg deltog i BKS Iyengar´s retreat i Estee Park i Colorado. Og deltog i Geeta Iyengar´s yoga convention i Køln.
Desuden studerede jeg samtidig med at være hos B.K.S. Iyengar i Pune, hos den verdensberømte Ayurvediske læge Dr. Vasant Lad, som også har sit hospital og klinik i Pune, samt sin verdensberømte og dybt respekterede klinik i Alburqueque, New Mexico.
Derudover deltager jeg i et 3 års forløb med den international anerkendte terapeutiske/ medical yoga lærer Stephanie Quirk fra Pune, Indien.

I en årrække rejste jeg jævnligt til USA for at modtage undervisning af Senior Iyengar yoga lærer, Gloria Goldberg, hvor jeg også assisterede i hendes medical klasser.
Fra 2011 studerer jeg med Patricia Walden fra USA og hos Rita Keller fra Køln samt med Monica Haar fra New Zealand.
Efter at have undervist i lande som USA, Frankrig, Canada, England, Tyskland, besluttede jeg at blive i Danmark og er nu gift og har tre dejlige børn.

Jeg har startet et tæt samarbejde med danske kiropraktorer og fysioterapeuter, samt med rigshospitalet´s smerte klinik.

Jeg forsøger også så godt jeg kan, at hjælpe personer gennem yogaen, som har specielle problemer såsom stress relatrerede sygdomme, ryg -nakke -, knæproblemer og diverse sportsskader.
Samt personer som ønsker at komme i god fysisk og mental form.

Mail til Mette Ørum: info@copenhagenyoga.com

Her er nogle af de sider jeg benytter omkring yoga :

www.bksiyengar.com
www.ayurveda.com
www.iyclm.com/about.html

Øvrige link:
Christel Winther om Yoga hos Mette Ørum på Cover magasin :
www.cover.dk/blog/10-years-anniversary-mette-%C3%B8rum

Og på Laura og Beate Bille´s blog på Costume magasin:
www.lauraogbeate.com/2012/mere-yoga/

Derudover har jeg været i TV2 og undervist i yoga, og deltaget i :

  • Artikler i Børsen
  • Artikel i Vi børn ( gravid artikel)
  • Artikel i Fit living
  • Artikel i Eurowoman,maj 2012
  • Foredrag omkring therapeutisk yoga hos Psykiatri fondens årlige konvention 2013.
  • Desuden har jeg holdt foredrag i og omkring yoga og åndedrags teknikker på bla Rigshospitalet for læger og psykiatere.